Forside Bøger Nye bøger Giver præstejobbet mening?

Teologinet - kirke, kristendom, teologi, bøger, nyheder

Giver præstejobbet mening?

Et jobe med meningNye præster fortæller om deres arbejde i en ny bog, der peger på nødvendigheden af at indføre formaliserede ”indskolinger”

Hvert år tager nye præster på det lovbefalede efteruddannelseskursus, der strækker sig over en uge om året i en fireårig periode. I forbindelse hermed skriver præsterne en mindre redegørelse for deres første tid i kaldet. Dette materiale – 170 rapporter – har Erling Andersen, der er lektor ved Pastoralseminariet i Århus, bearbejdet i forbindelse med en bog om vilkårene for det moderne præstearbejde. Bogen handler ifølge pressemeddelelsen om, hvad der motiverer præsterne, og hvad der skaber arbejdsglæde. Denne positive tilgang til stoffet kan imidlertid ikke skjule, at bogen gengiver en masse udtalelser, der tilsammen giver et noget andet billede af arbejdsvilkårene for den unge præst. Kort sagt: Det er en kæmpe udfordring at begynde som præst i den danske folkekirke, og de færreste nye præster oplever det som særligt enkelt.

Herrens mark
Overlevelsessvømning kalder én det. Nogle gange føles man som en fiasko, hedder det andetsteds. Baggrunden herfor er, at den unge nye præst faktisk ved utrolig lidt om, hvordan det hele rent praktisk skal gribes an. Og alt for ofte er kollegerne i nabosognene lidt for tarvelige og luskede, mens provsten er fraværende. Kollegerne har nemlig – når den nye præst er indsat – kun alt for længe glædet sig til ikke at skulle passe nabosognets konfirmander og øvrige kirkelige handlinger. Provsten har glædet sig til ikke at se, at nabopræsten slides urimeligt ned. Det er hårdt arbejde fra dag ét – især hvis provsten ikke bakker op.

Rapporterne opremser derfor også en uendelig række ting, der i starten kan give anledning til usikkerhed: Hvad er passende? Hvad kan jeg? Hvad tør jeg? Nogle er så begavede med menighedsråd, medarbejdere og kolleger, der lige så stille hjælper på vej. Andre står derimod helt alene med det. Og oplever desuden at blive snøret, når der skal lægges ferieplaner og rammerne for rådighedspligten skal aftales på plads. Det er ikke nemt. Nedenfor følger et sammendrag af de hyppigst nævnte udfordringer.

Hovedproblemer
Fraværende eller manglende kollegial opbakning
Splitstillinger
Manglende opbakning til gudstjenesterne
Manglende inspiration til at skrive prædikener
Manglende overblik over kalenderen
Konfirmanderne
Frustration over kirkebogsføringen
IT-supporten
Offentligheden omkring præsten og dennes familie
Løn

Ønskes
Mere håndværk, mindre teori i uddannelsen
Mere praktik inden præsteansættelsen
Indførelse af obligatorisk tutor- eller mentorordning
Menighedsråd, der besinder sig på at bakke op om præsten og kirken – herunder gudstjenesterne
Målsætningsdebat og udfærdigelse af en fast plan for menighedens liv og aktiviteter
Formaliserede konventer for yngre præster.
Provster, der bakker op.

Bør læses
Det er en interessant bog, der givetvis bør give anledning til nogle kraftige overvejelser rundt om i systemet og som bør læses flittigt af alle de ansvarlige – på universiteterne, i ministeriet, i stifterne og i provstierne.

Læs interview med Erling Andersen her  

Læs også i denne uges avis de to interviews med præster, der har måttet stille sig det spørgsmål, om det er bøvlet værd, når opbakningen fejler totalt.

Erling Andersen: Et job med mening. Nye præster og deres arbejde
Anis 2009
192 sider - 189 kr.

Må frit gengives med angivelse af kilde: FOLKEKIRKEN i København



Kommentarer (0)Add Comment

Skriv kommentar

busy
 
Hjælp til prædikenskrivningen

Hjælp til prædikenskrivningen

En prædiken skal besvare spørgsmålet ”hvad kommer det mig ved?”, mener lektor på Pastoralseminariet i Århus, Ulla Morre Bidstrup. Hun er aktuel med en ny bog med masser af inspiration til præstens prædiken.



Kommentarer (0)

Skriv kommentar

Positiv psykologi og lykke

Positiv psykologi og lykke

En ny retning indenfor psykologien tager et opgør med traditionel fejlfindingspsykologi. Positiv psykologi hedder retningen, der startede da den anerkendte depressionsforsker Martin Seligman havde en spøjs oplevelse.

Kommentarer (0)

Skriv kommentar

Er det den samme Gud vi tror på?

Er det den samme Gud vi tror på?

ANMELDELSE - Det er tydeligt, at biskop Niels Henrik Arendts refleksioner om gudsbilledet i verdensreligionerne, er tygget godt igennem.



Kommentarer (0)

Skriv kommentar

Kristus i verdensreligionerne

Kristus i verdensreligionerne

Anmeldelse af Svend Løbners bog "Kristus i verdensreligionerne" af Hans Raun Iversen, lektor i praktisk teologi på Københavns Universitet.



Kommentarer (0)

Skriv kommentar

More:

Ny Teologinet

Teologinet er i gang med at blive relanceret i en ny version. Følg med på siden

Kommentarer

Abort
Sommetider hjemmesider spiller en vigtig rolle i v
Fortabelse
indeværende er skam hjerte rørende artikel, som je

Hvis du vil vide mere om intelligent design, så gå